skip to Main Content

Mange organisationer, institutioner og grupper har et ønske om at forandre og udvikle deres måde at agere på internt og eksternt. At skabe holdbare succesfulde forandringer kan dog være vanskeligt. Forskning og erfaring peger på at det er væsentligt at forandringer udvikles i forhold til lokale forhold og betingelser ved at indrage medarbejdere og interessenter.

Når jeg bidrager til forandrings og udviklings processer er det derfor baseret på følgende principper:

Der findes ingen standard løsninger. Positiv forandring handler om at skabe permanent hjælp til selvhjælp.
Dette skabes ofte bedst ved at igangsætte og strukturere processer, der inddrager og ansvarliggør medarbejdere, kunder, borgere eller brugere og bringer deres forståelser og ressourcer i anvendelse.
Sådanne udviklings processer skal tilpasses lokale forhold og betingeler og må afstemmes både i forhold til den nuværende situation, fortiden og den ønskede fremtid.
Alle handlinger indeholder etiske aspekter – at være bevidst om dette er væsentligt.
Mit særlige kompetenceområde er organisationer der arbejder komplekse ydelser, indenfor socialt arbejde, sundhed, forebyggelse, uddannelse og behandling. I disse felter er det særligt afgørende at inddrage, ansvarliggøre og involvere både medarbejdere og ’kunder’ for at håndtere udfordringerne og udvikle og kvalificere ydelserne.

Jeg arbejder hovedsageligt sammen med konsulentfirmaet Human House. Læs mere her.

SAGT
OM MADS

Mads er en oplagt, inspirerende og underholdende foredragsholder, som på en indsigtsfuld måde forholder sig både praktisk og teoretisk til sit fagområde. Mads’ foredrag satte tanker i gang om, hvordan vi håndterer grænseflader mellem bruger, behandler og offentlig myndighed, og hvordan vi kan arbejde i øjenhøjde med vores brugere. Vi vil ikke tøve med at booke Mads til at holde foredrag for vores gæster igen.
Torben Larsen, bestyrelsesformand, KKUC

Mads Bank afholdte en undervisningsdag for U-turns medarbejdere, der var en stor succes og meget brugbar i forhold til U-turns praksis. Medarbejderne gav efterfølgende udtryk for, at Mads havde ramt en god balance mellem det teoretisk/akademiske indhold og det mere praksisnære. Øvelserne, der var lagt imellem de teoretiske oplæg, var relevante og gav mening for det faglige arbejde med de unge i U-turn. Mads en karismatisk underviser, som med stor entusiasme og energi holder sit ”publikum” opmærksom igennem hele dagen.
Mette Clausen, leder, U-turn

Back To Top